Skov fra oven
Vi skal have mere skov. Meget af det skal plantes, men vi skal også lade noget komme af sig selv. Jeg har i et ph.d.-projekt undersøgt, hvad der sker i de første årtier af den naturlig tilgroning.
Læs eller hør mere om projektet i Annette K. Nielsens artikel ‘Skov fra oven’ i Weekendavisen eller radioprogrammet Vildspors udsendelse ‘Se! Skoven kommer af sig selv’ og i sidste del af programmet om fugle i Hjernekassen på P1.
Danmark var oprindelig dækket af skov vekslende med lysninger og større åbne sletter. Skoven indvandrede naturligt og artssammensætningen af træer og buske skiftede og tilpassede sig ændringer i klimaet og påvirkningen af store græssende dyr.
Skovrejsningsområder, der overlades til naturlig tilgroning, vil også med tiden udvikle sig til skov, det kan give stor variation med bevoksninger i flere livsstadier, flere levesteder og større biodiversitet. Men indvandringen af træer og buske går langsomt og og processen er uforudsigelig og har derfor ikke været prioriteret som skovrejsningsmetode.
Målet med ph.d.-projektet var derfor, at få mere viden om, hvad der sker i de første årtier, for at kunne udvikle praksisnære forslag til, hvordan vi bedre kan integrere den naturlige invandring af træer og buske i fremtidige skovrejsninger. Jeg lavede feltarbejde i 33 arealer udlagt til naturlig tilgroning i Naturstyrelsens skove fra 1990-2018.
I ph.d.’en undersøgte jeg bla.:
– hvilke træ- og buskarter invandrer?– hvor hurtigt sker tilgroningen?
– hvilke arter dominerer?
– potentialet for biodiversitet i naturlig tilgroning versus plantet skov?
– hvilke faktorer påvirker den naturlige tilgroning?
– hvilke ‘naturnære’ metoder kan fremme tilgroningen?